Café på Frederiksberg

Farvede hunde

Frederiksberg begyndte som en landsby og er i dag en travl storby. Frederiksberg har mange gamle bygninger, som fortæller byens historie fra fortid til nutid, og har med sine rekreative grønne områder og en lang række tilbagevendende kulturarrangementer, meget at byde på.

billede 1 cafe Café på Frederiksberg

Der er caféer på stort set hvert eneste gadehjørne og noget for enhver smag for dem går på Café på Frederiksberg. Nogle ynder at komme det samme sted, mens andre gør en dyd i at prøve sig frem bland de mange caféer byen har at byde på.

Én af de caféer der i mange år har været yderst populær er Café Den Blå Hund, som er en af Frederiksbergs mest besøgte og populære caféer. Her er god mad, spændende, udenlandske drikkevarer (vin, spiritus og ikke mindst øl), et venligt personale og afslappet stemning som placerer Den Blå Hund i toppen blandt Storkøbenhavns mange caféer.

billede 2 blahund 200x300 Café på Frederiksberg

Café Den Blå Hund

Café Den Blå Hund har udendørs servering på pladsen foran Byggeriets Hus (Aksel Møllers Have) hele sommeren igennem. Så er du til Backgammon, Jazzfestival eller Stand-up, så kig forbi ”Hunden” næste gang du skal på Café på Frederiksberg. Kaffenydere kan vælge blandt kaffe- blandinger fra alverdens lande. Den Blå Hund findes også som rød, da der på Nørrebrogade ligger en filial som lyder navnet Den Røde Hund.

“Nordens Champs Elysées”

Midt på én af Danmarks allersmukkeste vejstrækninger – Frederiksberg Allé – finder man den hyggelige “Teatercaféen Promenaden” i ly af alléens velplejede lindetræer. Med sommerens udendørsliv på fortovet og vinterens hygge indenfor minder Promenaden om det parisiske cafeliv. I gamle dage var Promenaden mødested for vognmænd, som havde brug for en forfriskning, inden turen gik videre. I dag er cafeen velbesøgt af teatrenes Arte-publikum og andet godtfolk der tager på café på Frederiksberg for at drikke en øl eller få et slag skomagerbillard.

billede 3 promenaden 300x199 Café på Frederiksberg

Promenaden

Teaterlivet på og omkring Frederiksberg Alle har også sat sit præg på cafeens vægge, hvor der hænger flere store sort/hvid fotos af kendte nulevende såvel som døde danske skuespillere. Caféen har et strejf af gamle dages caféliv med originale billeder på væggen – men samtidig kan man opleve stedet som et moderne sted, hvor også ungdommen holder af at mødes over en kop latte og en lækker sandwich.

Man kan måske foranlediges til at tænke, at de parisiske fortovscaféer har været forbilledet for alt for mange københavnske caféer, hvis fantasi begrænser sig til standardpakken med spejlvægge, indrammede Toulouse-Lautrec-plakater og fyldte croissanter på menukortet, men er nogenlunde lige så fransk som en kop Café Noir i en Bilka Bistro.

billede 4 sokkelund 300x199 Café på Frederiksberg

Café Sokkelund

Men på mindst én café på Frederiksberg, er det lykkes med den franske forbindelse, og det så man efter et par glas vin er lige ved at sige »merci«, når tjeneren serverer det næste glas. Caféen det er lykkes så fint for, lyder navnet Café Sokkelund. Allerede udenfor, får cafeen Smallegade til at minde om en trafikeret pariserboulevard, med bordene presset sammen på det trange fortov. Selv om bilerne kører tæt forbi, er der fyldt med spisende gæster i solen – det er metropolsk frokost i et bombardement af sanseindtryk.

Indenfor er der dømt kompromisløs brasserie-stil. De obligatoriske spejlvægge træder i karakter som genspejling af en hektisk frokoststemning ved de små borde, hvor gæsterne griner og taler så højlydt, at den lave musik overdøves fuldstændigt.

Forhave og barnevogne

Allégade på Frederiksberg summer af liv fra de mange restauranter og cafeer, der ligger tilbagetrukket fra alléen, men leder du efter en børnevenlig Café på Frederiksberg, så skulle du trille vejen forbi Kartellet, som ligger lige overfor Riddersalen tæt på Betty Nansens Teatret og Aveny T.

Café Kartellet på Allégade på Frederiksberg er en oplagt café at besøge efter en travetur med barnevognen i Frederiksberg Have. Kartellet har en stor forhave, hvor der er god plads til at parkere barnevognen (om sommeren er der dog et max på 5 barnevogne), og fra cafeens vinduer er der god udsigt til forhaven. Der er desværre ingen pusleplads på Kartellet.

billede 5 kartellet Café på Frederiksberg

Kartellet - Lyst og moderne

Indretningen på denne café på Frederiksberg, er lys, moderne og imødekommende. Indendørs er der både hyggelige to-mandsborde til veninderne og langborde til den store familie, der vælger at samles nogle timer omkring den store buffet. Når solen skinner fordobler restauranten sin størrelse. Der kan let sidde 100 gæster udenfor under det hvide sejl, der er spændt ud omkring kastanietræet for at skåne mod voldsom sol eller faldende dug. Så snart det bliver køligere, kan man roligt blive siddende, for så tændes gasvarmerne.

Hver weekend bydes der på tag-selv-brunch mellem klokken 10 og 15, og her er der livlig formiddagssummen blandt bordene. Kartellet kan byde på lækre brunchmenuer og en masse delikate frokostretter, som for eksempel cremet suppe af peberfrugt med chili, lime og krebsehaler, røget andebrystsalat med friske æblefileter, bagte rødbeder, soltørrede tomater, løg og pesto, forskellige hjemmelavede burgermenuer og diverse sandwiches og frokostplatter.

billede 6 kafekopka 300x227 Café på Frederiksberg

Kafé Kopka

Vil du prøve en anden café på Frederiksberg som måske ikke bryster sig af det største menukort, men hvor du kan slappe af i hyggelige omgivelser og nyde en let forfriskning eller et måltid mad til moderate priser, så kan Kafé Kopka også nævnes. De serverer diverse kaffeprodukter, dansk eller udenlandsk øl, sodavand, sandwich, varm mad og meget mere. Er vejret godt eller skal du nyde en cigaret, har de året rundt 8 udendørsborde, og om sommeren har de desuden udendørsservering i Aksel Møllers Have over for Caféen.

frederiksbergalle 300x196 Café på Frederiksberg

Frederiksberg Allé - En af Danmarks smukkeste vejstrækninger

Vidste du i øvrigt, at Frederiksberg Allé blev anlagt i 1701 som vejforbindelse fra Vesterbrogade til “Prinsens Gård,” der lå ved den nuværende Frederiksberg Runddel. Kongevejen, som alléen hed dengang, lå frit i det åbne landskab og var udelukkende beregnet til kørsel for den kongelige familie (Frederik IV). Alléen var flankeret af dybe grøfter og lukket med porte i hver ende.

Mod slutningen af 1700 tallet blev vejstykket åbnet for den almindelige borger og i 1867 overtog Frederiksberg Kommune alléen.

En lokal guide til Frederiksberg

Vil du gerne opleve lidt af byens kulturelle arrangementer, næste gang du planlægger at tage på Café på Frederiksberg, kan du med fordel kigge på kommunens hjemmeside: http://www.frederiksberg.dk/ByOgKultur.aspx, det er også her du finder bykalenderen.

Besøg Café på Frederiksberg, hvis du vil have inspiration og gode tilbud, til dit næste café besøg.

Del denne side:
  • services sprite Café på Frederiksberg
  • services sprite Café på Frederiksberg
  • services sprite Café på Frederiksberg
  • services sprite Café på Frederiksberg
  • services sprite Café på Frederiksberg
  • services sprite Café på Frederiksberg
  • services sprite Café på Frederiksberg
  • services sprite Café på Frederiksberg
  • services sprite Café på Frederiksberg
  • services sprite Café på Frederiksberg
  • services sprite Café på Frederiksberg
  • services sprite Café på Frederiksberg
  • services sprite Café på Frederiksberg
  • services sprite Café på Frederiksberg